Kerteminde Havn

Beliggenheden i bunden af bugten, den direkte adgang til Storebælt og de rige fiskepladser har altid haft stor betydning for Kerteminde, og selv om fiskerihavnen og især trafikhavnen i dag har mistet deres store betydning for byen, så er historien værd at dvæle ved.

Kerteminde har utallige muligheder for såvel kyst- som havfiskeri. Også den sydlige stenmole ved havnen må benyttes til lystfiskeri. I området kan du fange pæne fladfisk, torsk samt havørred og laks. Hornfisk er der i forsommeren samt eftersommeren. En enkelt sild kan du også fange.

Fiskerihavnen rummer en tilsvarende meget omskiftelig historie. Oprindelig var Lillestranden hjemsted for byens fiskerflåde, men i takt med at fartøjerne voksede, blev motoriserede og fik længere rækkevidde, blev passagen under broerne vanskeligere, og mange fiskere lod derfor deres fartøjer ligge ved Nordre Havnekaj.
Kerteminde Havn
Det var en vindblæst og ikke holdbar løsning, og i 1913 blev det derfor besluttet at anlægge en egentlig fiskerihavn på havnens sydside med i første omgang en dækmole i vinkel på det eksisterende bolværk. Endnu en mole kom til i 1933, og i 1960’erne blev den ældste dækmole udbygget.

Kuttere på bedding I takt med, at fiskerihavnen blev etableret, opstod der et nyt fiskerkvarter koncentreret omkring Havnegade, og på selve havneområdet blev der etableret flere virksomheder med relation til det omfattende fiskeri. Midt i 30’erne kom bedding og fiskeauktion til. Auktionen og flere af virksomhederne er imidlertid nedlagt igen, men beddingen er fortsat i brug, og det er en stor oplevelse at se en kutter stå – kun understøttet af nogle få, men kraftige pæle – og lufte den fyldige bug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *