Valg af fiskegrej til havfiskeri

Da jeg ankommer til mit helt personlige sted, sætter jeg cyklen lidt gemt væk inde i en hybenbusk. Det er min form for cykellås. Jeg gør min fiskestang klar, finder det fiskegrej, jeg vil starte med og derefter skubber jeg min elskede 8 fods jolle ud og starter påhængsmotoren. Nu starter havfisketuren for alvor. Det er en smuk morgen. Solen er ikke stået op endnu, men jeg kan så småt ane varme stråler ulme nede i havet.

Det kunne godt minde om det lys, man kan se om natten over en større by. Et rødligt skær, som er opstået pga. alle de lyskilder, der findes på jorden. En synergi af lys mødes også her på den anden side af havet, nede i havet, oppe i himlen og i fuglflugt lige foran mig. Sådanne morgener kan det stadig fascinere mig at jorden er rund, himlen er blå og at jeg trækker vejret mens stamplet i min påhængsmotor utrætteligt kører op og ned i cylinderen.

Den bliver aldrig træt, hvis den bare får ny energi. Den er skabt med dette ene formål, så hvorfor skulle den overveje andet. Kølvandets hvide skum former er spor efter os. Snart er det der ikke mere, når det langsomt går i et med resten af havet. Men på en måde vil netop dette spor altid være der. Det spor der går i et med vandet bliver kortet ned til ingen ting, men vandet husker det alligevel, for hvad øjet ser, er ikke hvad hjertet husker.

Dette kølvand vil altid stå klar, som et fortidsgråt fossil i mine tanker og i vandets evige blå energi. Havfiskerituren er ved at tage sin rigtige begyndelse. Solen bryder op af havet. Jeg kan nemt se alting omkring mig. Jeg pakker mit fiskegrej samme, så det ikke ved et uheld skyller over bord. Jeg gør klar til at smide linen i vandet. Motoren er slukket. Den puster af og lader op til igen at gøre, hvad den er bedst til.

Jeg kaster linen i vandet. Hvor jeg dog elsker havfiskeri. Nu skal jeg bare vente. Det kan være en langsommelig proces, men det er altid vigtigt at huske på, at det ikke gælder om at fange noget, men om at være der. Jeg sidder og tænker. Tankerne er som ringe i vandet. De starter et sted i en kerne. De opstår som et fantastisk mysterium. Enten har nogen plantet dem eller også kommer de ud af ingen ting.

Og når tanken først er landet, kan den sprede sig og mødes med andre ringe. Nogle gange skubberen ring sig ind i en anden ring, og der kommer noget nyt ud af det. En ny ring, som selv er i stand til at smide sten i vandet. Mine tanker flyder fri på min havfisketur. Det er en god dag. Solen er halvejs oppe af vandet og der sidder jeg. Et sted midt i alting eller måske mest til venstre. Det kommer an på, hvad og hvem jeg sammenligner mig med.

Hvis alting er jeg netop nu i centrum for det hele. Mågerne synger bag mig. Jeg er meget langt ude på havet. Havfiskeri fungerer bedste, hvis man ikke kan se land. Det gør det selvfølgelig også lidt farligt, men ikke desto mindre er det her, man kan fange de absolut bedste fisk. Det er sådan, jeg i dag kan lede et af verdens største fiskeri virksomheder. Jeg ved, hvor jeg skal lede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *