Jeg ringede til Kurt og bad ham køre i Brugsen på sin Puch Maxi og hente et par bajere , inden han kom med sit kød som skulle steges i min røgovn, som altså lige var styrtet sammen. Jeg skulle vinde tid inden Kurt kom. Han skulle ikke have det at sladre om eller grine ad. Jeg er kendt for at være hurtig i vendingen og tænkte da også straks, der mangler en skorsten til røgen i den røgovn. Hvor er det nu jeg har en gammelt skorstensrør liggende? Bag stalden? Grusgraven? Eller har jeg givet det til skrot -manden? Jeg ledte alle vegne og fandt det ikke. Til gengæld faldt jeg over 3 cementrør. De måtte da være lige så anvendelige som skorsten i en røgovn. Bare røgen kunne komme ud. Det måtte da være hovedsagen. Op i trillebøren med cementrørerne og pælspaden oveni… så var det en smal sag at få lavet huller til rørene i skrænten.
Huller som røgovn
Det gik fint med hullerne – men da cementrørerne havde siddet i 2 min faldt de helt igennem og lå nu i hvert sin røgovn . Det var som pokker! Og i det fjerne kunne jeg høre Kurts Puch nærme sig. Jeg rodede som en gal i mellem murstene i røgovn nr 1 efter resterne af kødstykket. Det så lidt forkullet ud men hvad, spises kunne det… og lidt salat havde jeg da også. ”Det var du længe om Kurt, jeg har spist men her har jeg gemt lidt til dig”, jeg er kommet i tanke om at en røgovn har jeg ikke brug for, jeg har jo mit gode komfur… men mens du spiser og jeg drikker en øl eller to skal jeg fortælle dig, hvad jeg vil bruge min røgovn til”. Kurt er lidt tungnem, og bare han får noget at spise og et par øl til, så glemmer han hurtigt ….
