Jeg har altid været meget optaget af havfiskeri, og efter jeg er blevet pensioneret, har jeg fordybet mig endnu mere i min hobby. Det giver min en ro at fiske. Jeg kan godt lide at se langt. Se ud over havet og falde i staver. Det er ofte en lidt magisk ting, når det store vindue som synet ud over det åbne hav udgør, i en flydende overgang tager form som en stor skærm for fantasien. De passerende skibe, måger og bølger blander sig med tankerne, alt flyder sammen og nye billeder dukker uventet op. Situationen er lidt som en vågen drøm eller som at være faldet i staver i længere tid.
Egentligt meget meditativt. Der foregår så uendelig mange ting i dette vindue til virkeligheden, som om processen fanger, kombinerer og afspiller det der findes imellem magi og virkelighed. Det er et meget værdifuldt. Jeg tror næsten, at det i et øjeblik må sige den samme lyd, som opstår, når man kører en fugtig finger på kanten af et krystalglas med saltvand. Måske sin egen form for synergi. Den lyd, der er det hele på én gang. Midt i denne klang dukkede ordet havfiskeri op, og jeg forstod endelig, hvad det betød. Eller i hvert fald den betydning og kerne, jeg valgte at udlede af det.
Det er nemt at sige, at man godt kan lide at fiske, men hvad betyder det egentlig. Det er det, jeg gerne vil nå frem til. Havfiskeri er en kombination af mange ting. Ikke nok med, det er en prisværdig hobby, så er det også en mental indstilling på livet. Det er en accept af, at have fundet noget, der betyder noget. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde noget for andre mennesker, men det betyder noget for det hjerte, der en tidlig morgen før solsorten har vækket hanen, står op uden at vække sin kone. Lister ud i garagen, pakker sit fiskegrej, fiskestang og en lille madpakke og sætter sig op på cyklen og kører 7 kilometer for at komme ud til lige præcis dét sted, man i lang tid har set bag sine lukkede øjne. Et uforklarligt sted som ikke helt er til at forklare, hvorfor netop dette sted er det rigtige.
Det kan skyldes mange af de ting, man kan sætte ord på: det er en smuk natur, vandet er rent, der er mange fisk, der er stille og fredligt, rig og uberørt natur, solen rammer vandfaldet på en helt unik måde, båden ligger der og så videre. Men man rammer aldrig helt hvorfor, det netop er det, man tager hen lige netop den morgen på lige netop det tidspunkt. Havfiskeri er noget helt særligt for den som bærer oplevelsen i hjertet.