Laks Havørred kendetegn

Kendetegn

Havørreden er en sølvskinnende, slank fisk med fedtfinne. Den kan kendes fra laksen på den mere plumpe kropsform og tykkere halerod. Den har mange afrundede pletter på kropssiden også under sidelinien. De øverste og nederste gællegitterstave på forreste gællebue er knudeformede. Ligesom laksen har den yngledragt.

Havørreden bliver normalt op til 80-100 cm.

Det kan være svært at skelne voksne laks og ørred. Laks har dog følgende særtræk: en slankere halerod, alle gællegitterstave er stavformede, plovskærerbenet i ganen har tænder med spidserne pegende i forskellige retninger på næsten hele benet, ydre kæbeben når ikke længere bagud end øjets bagende, antal skæl fra fedtfinnen i en skrå række til sidelinien er 10-13. Hos ynglen skelnes laks og ørred bedst ved, at ørred har en lys ring om de røde pletter på siden, at laksens fedtfinne er grålig, mens ørredens er rødlig, og at laks har relativt store bugfinner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *